/ Nyheder / Ændringer i planloven: Bedre muligheder for opsyn med ungdomsboliger 

Ændringer i planloven: Bedre muligheder for opsyn med ungdomsboliger 

Folketinget vedtog d. 19. december 2023 en ændring af planloven, som introducerer en ny definition af ungdomsboliger i loven, som har fået navnet ”ustøttede private ungdomsboliger”. Det centrale i loven er særligt, at der nu kan stilles krav om, at lejerne i de omtalte boliger reelt er studerende.

Af

Christianshavn Copenhagen

Forleden vedtog Folketinget en ændring af planloven. Lovforslaget til ændringen af planloven blev oprindeligt fremsat d. 26. oktober i år, og er en udløber af den politiske aftale om ”Opfølgning på evaluering af planloven mv.” som Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti indgik d. 15. juni 2022. Der er dermed tale om en gammel politisk aftale, som nu realiseres i lovgivningen. 

Ved ustøttede private ungdomsboliger forstås boliger, der skal udlejes til studerende, som boliger der ikke er omfattet af enten loven om støttede ungdomsboliger eller af loven om almene boliger.

Den nye planlov får betydning, når man som ejendomsinvestor eller developer i fremtiden planlægger sine kommende byggerier. Såfremt der skal opføres ustøttede private ungdomsboliger i forbindelse med byggeriet, skal man være opmærksom på, at man inden der søges byggetilladelse skal lade en deklaration på ejendommen tinglyse, der gør det klart, at formålet med anvendelsen er ustøttede private ungdomsboliger  

Som administrator af færdige byggerier skal man ligeledes være opmærksom på, at man i fremtiden ville skulle sikre, at ungdomsboligerne reelt bebos af enten studieaktive eller uddannelsessøgende. Dette skal sikres allerede ved indgåelse af lejeaftalen, herefter skal det bekræftes én gang årligt. Det sker ved, at man anmoder lejeren om fremsendelse af den nødvendige dokumentation. 

Flere ændringer i den vedtagne lov  

EjendomDanmark har også bidraget til høringsprocessen om lovforslaget, blandt andet ved at påpege nogle af de uhensigtsmæssigheder, som det oprindelige forslag ifølge organisationen indeholdt. Flere af dem er blevet indarbejdet i den endeligt vedtagne lov.  

Det drejer sig blandt andet om, at det er præciseret, at udlejer er berettiget til at indhente de nødvendige oplysninger om lejernes studieforhold. Det vil sige, at det reelt kan lade sig gøre at kontrollere, hvorvidt de er berettiget til boligerne.  

Ydermere er det blevet tilrettet, at der ved længere varige perioder, hvor boligerne ikke kan udlejes til studerende, er kommunalbestyrelsen alene, der kan træffe afgørelse om, hvorvidt boligerne kan udlejes til anden side. Dermed er det altså ikke Social- og Ældreministeriet. Begge tilretninger er eksempler på en formindskelse af den administrative byrde, som opstår ved at skulle administrere efter loven, og det mener EjendomDanmark er positivt.  

Husk de andre bolighensyn  

Hos EjendomDanmark ser man positivt på den nye planlov, særligt fordi udlejere nu har redskaber til at sikre, at lejere af fremtidige ustøttede ungdomsboliger faktisk er studieaktive. Dette bidrager til den ønskede diversitet i beboersammensætningen samt fremmer blandede og varierede byer. Desuden anerkendes lempede krav til parkeringsforhold ved opførelse af ustøttede ungdomsboliger for deres positive indvirkning på projektprisen og støtte til grøn byomdannelse. 

EjendomDanmarks juridiske direktør Lena Hartmann understreger dog vigtigheden af, at fokus på nye ungdomsboliger i fremtidige lokalplaner ikke hæmmer andre byggerier. Det er nødvendigt at opretholde mangfoldighed i byggeriet for at imødekomme behovene hos alle befolkningsgrupper, der søger mod storbyerne.  

“Det er vigtigt, at vi fastholder kadencen og mangfoldigheden i byggeriet, så boligudbuddet også i fremtiden matcher efterspørgslen,” påpeger Lena Hartmann. 

Flere værktøjer kan tages i brug 

Flere værktøjer er nødvendige for at realisere ambitionen om blandede byer herunder eksempelvis adgangen til boligstøtte, mener EjendomDanmark. 

“Det bør også være muligt at modtage boligstøtten til værelser uden eget køkken. Det vil skabe bedre incitamenter for opførslen af nye kollegieværelser frem for den nuværende praksis, hvor der selv i relativt små lejligheder etableres tekøkkener og lign., for at sikre adgangen til boligstøtte,” udtaler Lena Hartmann og understreger behovet for at udvide mulighederne for boligstøtte. 

EjendomDanmark ønsker ligeledes, at lempede regler for lejefastsættelse i nybyggeri skal gælde for værelser og ikke kun lejemål med eget køkken. Organisationen ser dette som afgørende for at skabe sammenhæng og incitament for investorer og foreslår desuden, at der iværksættes bredere undersøgelser af barrierer, da de anser det for både økonomisk byrdefuldt og skadeligt for klimaet. 

Det sker