/ Nyheder / EjendomDanmark: Husk fokus på klima, mangfoldige byer, økonomi – og det brede samarbejde

EjendomDanmark: Husk fokus på klima, mangfoldige byer, økonomi – og det brede samarbejde

Der er udskrevet valg i Danmark. EjendomDanmark ønsker alle politikerne en god valgkamp og håber på, at der også kommer fokus på bæredygtige ejendomme, sikring af byer med plads til alle og styr på den økonomiske uro. Særligt er der også et ønske om, at boligpolitikken igen bliver præget af brede forlig og stabile samarbejder på tværs af blokkene.

Af

Danskerne skal til stemmeurnerne. Op til valgdagen kører valgkampen, hvor mange emner trænger sig på. På boligområdet håber EjendomDanmark, der repræsenterer udlejere, administratorer og ejere af fast ejendom, at flere vigtige temaer finder vej til valgmøder, debatter og slutteligt konstruktive løsninger.

”Ejendomsbranchen har en nøglerolle på mange vigtige områder. Det er en hel bunden opgave, at vi sikrer bedre rammer for at skabe bæredygtige ejendomme, så vores branche i endnu højere grad kan være med til at løse udfordringerne ved klimakrisen,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark og fortsætter:

”Derudover er der brug for, at politikerne får styr på den økonomiske uro. Den har enorme følgevirkninger, og det er nødvendigt med en lavere inflation – og sikkerhed omkring den økonomiske situation.”

Mere samarbejde – mindre konflikt

Ejendomsbranchen udgør fundamentet under samfundets økonomi. Og boligområdet har historisk set været præget af brede samarbejder, der giver stabile vilkår for alle aktører at arbejde under. Den tilgang håber Peter Stenholm, at politikerne vil holde fast i:

”Vores branche har årelange perspektiver, og der er brug for stabile rammer, hvis vi skal sikre investeringer til de mange opgaver, der venter. Politisk og økonomisk stabilitet vil i sidste ende komme både lejere og udlejere til gode, hvis krisen ikke skal skabe unødvendige konfliktpunkter. Det vinder alle parter på,” siger Peter Stenholm.

Det vil ifølge EjendomDanmark også gøre det muligt at rykke endnu hurtigere på endnu en vigtig dagsorden: Nemlig de mangfoldige byer med boliger nok til alle.

”De gode byer er de byer, hvor der er plads til, at alle kan bo, leve og arbejde. Det sikrer vi, hvis vi sørger for, at der fortsat bliver bygget et mix af både lejeboliger, almene boliger, andelsboliger og ejerboliger. Investeringerne til det får vi kun, hvis politikerne giver stabile arbejdsvilkår til alle aktører,” siger Peter Stenholm.

Det sker