/ Nyheder / En del af noget større

En del af noget større

Det nye år har budt på en ny tilværelse for 30-årige Jannik Borg, der er blevet selvstændig ejendomsadministrator. Allerede ved virksomhedens oprettelse meldte Borg Administration sig ind i EjendomDanmark, for det er en stor fordel for en mindre virksomhed at være en del af noget større.

Af

Borg Administration har allerede gjort brug af medlemskabet hos EjendomDanmark,

Da Jannik Borgs datter kom til verden for et år siden, voksede ønsket om en større grad af frihed og fleksibilitet i arbejdslivet. Med en travl karriere som først revisor og dernæst regnskabschef i bagagen besluttede han sig for at blive selvstændig og oprettede virksomheden Borg Administration i januar 2023.

”En af de første ting, jeg gjorde, da jeg havde oprettet virksomheden, var at melde os ind i EjendomDanmark, som jeg via min tidligere arbejdsplads, en ejendomsadministration (red.), kendte til. Jeg har blandt andet taget et kursus i lejeret hos EjendomDanmark for noget tid siden,” fortæller Jannik Borg.

Borg Administration yder primært ejendomsadministration for ejer- og andelsforeninger og består ud over Jannik Borg også af partneren Jacqueline Osborne. Foreningerne er primært beliggende på Amager, hvor virksomheden også holder til.

Kan spare tid og ressourcer

På nuværende tidspunkt består kundeporteføljen af en håndfuld kunder fra Jannik Borgs eget netværk. Og netop qua virksomhedens størrelse er det vigtigt at være en del af noget større, forklarer han.
”Så er information og generel rådgivning mere tilgængelig,” siger han og uddyber: ”Vi forventer også, at medlemskabet kan være med til at spare os lidt tid. Der sker jo meget i ejendomsbranchen, særligt på lovgivningsområdet, og i stedet for at vi skal bruge en stor mængde tid og ressourcer på at læse op på det seneste nye, kan vi spare arbejdet, ved at der er dygtige folk hos EjendomDanmark, der kan præsentere stoffet for os.”

Har gjort brug af medlemskabet

Borg Administration har allerede gjort brug af sit medlemskab og regner med at benytte det endnu mere i fremtiden:

”Vi følger med, når EjendomDanmark udsender nyheder og artikler, der vedrører vores branche, og jeg har også gjort brug af standardkontrakten til administrationsaftaler. Derudover forventer vi at bruge EjendomDanmark til at dygtiggøre os selv i form af kurser og efteruddannelse.”

Det sker