/ Nyheder / Internationalt navn gæster ejendomsbranchens topmøde

Internationalt navn gæster ejendomsbranchens topmøde

Christine Lemaitre, der er CEO i Tysklands Råd for Bæredygtigt Byggeri, deltager ved EJENDOM2023, hvor hun vil dele sine perspektiver på fremtiden i ejendomsbranchen.

Af

Christine Lemaitre deltager i EJENDOM2023.

Når EjendomDanmark byder velkommen til årets topmøde bliver det med en perlerække af interessante oplægsholdere heriblandt Christine Lemaitre, der er CEO i Tysklands Råd for Bæredygtigt Byggeri.

Dette års tema for topmødet er ”fremtiden,” og derfor er det særligt relevant med et oplæg om bæredygtighed.

Stor indsigt i bæredygtigt byggeri

Christine Lemaitre er en pioner indenfor bæredygtigt byggeri, og har i mange år været med til at sætte kursen mod en bedre planlægning og byggekultur i Tyskland. Hun tiltrådte som CEO i Tysklands Råd for Bæredygtigt Byggeri i 2010.

Hun har studeret “Structural Engineering” på universitetet i Stuttgart, og i 2008 afsluttede hun sin ph.d. om adaptive letvægtskonstruktioner.

Samler ejendomsbranchen

EJENDOM2023 afholdes d. 31. oktober 2023 på Tivoli Hotel & Congress Center i København.

Programmet for dagen kommer til at bestå af fælles oplæg og selvvalgte spor. Der vil også være tid til både underholdning og netværk.

Af andre talere kan deltagerne blandt andet se frem til at høre den kommende adm. direktør i PensionDanmark Peter Stensgaard Mørch, Daria (Dasha) Krivonos, der er direktør for Instituttet for Fremtidsforskning og mange andre.

Billetter kan bestilles her.

Det sker