/ Nyheder / Kan varmekælderen virke uoverskuelig?

Kan varmekælderen virke uoverskuelig?

På Energisprings hjemmeside er der hjælp at hente, hvis du finder fjernvarmekælden uoverskuelig. Her finder du skilte, der kan gøre de lettere at finde rundt i fjernvarmekælderen og du finder korte videoer, der kan hjælpe dig vejlede dig i, hvordan du justerer fjernvarmeanlægget, belysning og ventilation. At styre fjernvarmeanlægget, kan det give mærkbare energibesparelser, som kan komme både klimaet og din pengepung til gode.

Af

Foto: Andreas Modess, istock

af Berit Haahr Hansen Pedersen, Energispring København

En udfordring man ofte støder på, hvis man gerne vil bidrage til et bedre klima, er, at man ikke ved hvordan, og derfor undlader at tage affære. Det samme gør sig gældende, når man står overfor opgaven med at indstille sit fjernvarmeanlæg til at fungere mere optimalt.

Udfordringen er, at fjernvarmeanlæggene er lavet til at blive betjent af fagfolk, og at anlæggene ofte ser forskellige ud. Derudover betjenes fjernvarmeanlæg som oftest af en vicevært eller af bestyrelsesmedlemmer og frivillige beboere, som alle har meget forskellige forudsætninger og viden om driften af et fjernvarmeanlæg.

Men med et simpelt kit, der består af otte nemme råd på otte farvede skilte og en tilhørende tjekliste, kan du blive guidet til, hvordan ejendommens fjernvarmeanlæg kan reguleres på bedste vis og derved opnå mærkbare energibesparelser. Der er med andre ord både penge at spare for beboere og energi at spare for samfundet og for klimaet.

Otte råd til at styre et fjernvarmeanlæg

De otte råd fremgår af disse skilte, som er udviklet af Energispring i samarbejde med HOFOR, og som kan hænges op i varmekælderen. Skiltene viser de vigtigste dele på et typisk fjernvarmeanlæg, som beboere og viceværter kan lære at betjene og giver konkrete retningslinjer til, hvordan de forskellige ventiler, pumper og beholdere bør indstilles, og hvornår dette bør gøres. I tjeklisten kan man notere hvem og hvornår, man har gennemgået og evt. indstillet anlægget.

Hvis du vil være med til at skabe energibesparelser ved at optimere ejendommens fjernvarmeanlæg, har du her fire trin som du kan starte med.

Fire trin til at skabe overblik over ejendommens fjernvarmeanlæg

  1. Start med at få et overblik over jeres ejendoms varmeforbrug.
  2. Optimér herefter den daglige drift af tekniske installationer. Anskaf fjernvarme-kittet med konkrete handlingsanvisninger og tjeklisten via HOFOR’s energirådgiver, hvis du har ejendomme i København. I første omgang opsættes fjernvarme-kittet til ForsynOmeter kunder i HOFOR.
  3. Se instruktionsvideoerne om energirigtig drift af ejendomme på energispring.kk.dk
  4. Tilbyder dit forsyningsselskab kurser om vand og varme? Se www.hofor.dk 
Energispring

Energispring er et partnerskab mellem Københavns Kommune, HOFOR og en lang række professionelle ejendomsejere, udlejere, interesseorganisationer og ejendomsadministratorer i København. De har indgået et samarbejde for at spare på energiforbruget i bygninger for at bidrage til at gøre København til verdens første CO₂-neutrale hovedstad.

Kom på kursus