/ Nyheder / Kick-off konference: Her er det endelige program

Kick-off konference: Her er det endelige program

Den 5. september afholder vi hybridkonferencer rundt om i landet for at skyde EjendomDanmarks bæredygtighedsprojekt i gang. Her er det endelige program.

Af

I EjendomDanmark hjælper vi den bæredygtige omstilling på vej med det toårige projekt Bæredygtig Omstilling i Ejendomsbranchen. Projektet skal give branchens aktører viden og handlekompetence til arbejdet med bæredygtighed. 

Projektet sker i samarbejde med Rambøll.

Vi skyder projektet i gang med en konference i København og hybridkonferencer i Odense og Aarhus den 5. september. Der vil være både fælles oplæg og lokale variationer.

Se det fulde program nederst i artiklen.

Brancheprofiler

I København vil Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania, fortælle om Realdanias arbejde med samfundsansvar.

Tonny Thierry Andersen, koncerndirektør i Nykredit, vil tale om det finansielle aspekt af den bæredygtige omstilling.

Og så vil Anne Mette Erlandsson Christiansen, Market Director, Strategic Sustainability Consulting i Rambøll, og seniorrådgiver Henrik Schramm Rasmussen, Mind Your Business/Rambøll, præsentere det læringsforløb, projektet tilbyder gratis til interesserede virksomheder. De vil blandt andet interviewe Lars Ismiris fra LEA Ejendomspartner, der allerede har tilmeldt sig forløbet.

Herefter stopper livestreaming af begivenheden, hvorefter lokale oplægsholdere overtager programmet.

Lokale eksempler

I Odense vil Michael Rendboe, ejer og direktør i Renboe Aps, fortælle om bæredygtighed i ældre ejendomme. Mens Henrik Birk Hansen, energiingeniør i DEAS Groups bæredygtighedsafdeling, vil fortælle om, hvordan man anvender energimærker i praksis via en case i Aarhus.

For de københavnske gæster vil EjendomDanmarks direktør Peter Stenholm tale med EjendomDanmarks underdirektør med ansvar for ESG, Mette Qvist, om ejendomsbranchens bæredygtige omstilling.

Til sidst vil Kathrine Jerl Jensen, Rambøll, vise og fortælle om den digitale platform, der bliver udviklet til branchen i løbet af projektet. Her kan branchen lære om bæredygtighed i fred og ro.

Projektet er finansieret af Realdania, Grundejernes Investeringsfond (GI), EjendomDanmark Fonden, Forenet Kredit og Rambøll Fonden.

Tilmeld her – udsolgt i Aarhus

Der er ikke flere pladser i Aarhus, men få ledige pladser i Odense og København, så skynd dig at tilmelde dig, hvis du vil med.

Tilmeld dig København-begivenhed her.

Tilmeld dig Odense-begivenhed her.

Program

 

Landet rundt

Kick off foregår mellem 8.30 og 12.00 i København, Odense og Aarhus.

Det sker