/ Nyheder / Store coronarestancer præger ejendomsbranchen

Store coronarestancer præger ejendomsbranchen

Nedlukningen har givet udfordringer – det kan mærkes på restancerne, der er stadigt stigende.

Af

Det har været dyrt, at store dele af samfundet lukkede ned i forbindelse med coronapandemien. Selvom samfundet siden er blevet gradvist genåbnet, og noget af den tabte økonomiske aktivitet er genvundet, er de økonomiske konsekvenser fortsat enorme. For ejendomsbranchen har coronakrisen i første omgang særligt vist sig i form af markant stigende restancer.

Hårdest ramt

Fra et udgangspunkt på under 1 procent i gennemsnit udgør restancerne i juli måned knap 10 procent af årslejen for butikslejemål, der uden sidestykke er den hårdest ramte sektor. For branchen som helhed udgør restancerne et beløb svarende til 3,2 procent af årslejen.

I maj og juni måned faldt de samlede restancer en smule – det skete i takt med genåbningen af økonomien. Men da mange erhvervslejere betaler kvartalsleje, er det ved det skifte, at det kan ses, om restancerne stiger eller falder. Og netop ved kvartalsskiftet til juli måned steg restancerne markant fra 2 til 3,2 procent – det svarer til 3,75 mia. kr. for hele branchen.

Større årsleje giver større restanceandel

Alt efter branche, lokation og fysiske omstændigheder rammer coronakrisen forskelligt. Når der zoomes ind på butikkerne, og de fordeles på lejens størrelse, viser det sig, at butikslejemål med en årsleje på mere end 250.000 kroner har større restancer end de mindste lejemål.

I april måned – ved begyndelsen af coronapandemien – udgjorde restancerne mere end 8 procent af årslejen for butikslejemål med en årsleje på 250.000-1.500.000 kr., hvilket er markant mere end for de billigste lejemål. Her var det 5,5 procent.

Ved overgangen til juli måned er det butikslejemålene med de højeste årsleje-niveauer, der har forøget restancen mest. Her har et hop på 3,5 procent af årslejen betydet, at restancen nu udgør 9,5 procent.

Kom på kursus

Restance i kontorsektoren

For kontorlejemål er systematikken dog vendt på hovedet. I juli måned var det således kontorlejemål med en årsleje på mindre end 250.000 kr., der havde den højeste restance. Med en stigning fra 1,7 til 3,7 procent blev restancen for disse lejemål mere end fordoblet ved overgangen til juli måned og årets tredje kvartal.

Kun en brøkdel er udbetalt

For at modvirke en bølge af konkurser har staten lanceret en række hjælpepakker, hvor en meget central del handler om kompensation for virksomhedernes faste omkostninger – heriblandt husleje. Ved lancering af hjælpepakkerne estimerede Finansministeriet, at ordningen ville dække virksomheders tab for 65,3 mia. kr. De store restancer tyder meget klart på, at betalingsevnen mangler for store dele af særligt butikkerne, og at behovet for hjælpepakkerne dermed er til stede.

Erhvervsstyrelsen oplyser dog, at der pr. 10 august blot er udbetalt 3,8 mia. kr. – eller knap 6 procent af rammen på 65 mia.

Ordningen omfatter tabt økonomisk aktivitet i perioden frem til juli, mens ansøgningsfristen er ved udgangen af september. Dermed er der fortsat mulighed for en markant forøgelse af støttebetalingen til de kriseramte virksomheder, der vil have bedre muligheder for at betale diverse kreditorer og mindske risikoen for ødelæggende dominoeffekter i det økonomiske kredsløb.